TANKER | Jeg har været stille på det sidste, jeg har simpelthen ikke haft så mange ord i mig og vi har alle været trætte. Begge børn har ligget syge med høj feber på skift og udover enkelte ture i land for at låne et par killinger har jeg mere eller mindre kun været på båden siden den 27 december. Det var ikke lige en del af planen at blive i Biak så længe og jeg har nok lidt følt at dagene bare er forsvundet mellem hænderne på os. Ikke så meget undervejs, mens børnene har ligget syge, der har vi fået det bedste ud af det. Men når vi kigger kalender og tæller dage, ja så stresser det mig lidt at vi ikke er længere. For der er stadig så meget vi gerne vil opleve i Indonesien og mange sømil at tilbagelægge. Men vi har haft det godt, vi har nydt at være et dejligt genkendeligt sted og vi har omgivet os med skønne mennesker. Svend & Martin var først til frokost hos vores nye lokale ven Erwin og et par dage efter var Sonja & Martin til bøn og efterfølgende frokost i det buddhistiske tempel sammen med ham. Vi har nydt de små killingers selskab, de hjalp utrolig meget på sygdomshumøret! Vi har hygget os med de andre både på skift, fejret Jess´ fødselsdag, vi har haft vores ven Francisco Olla på besøg på båden og vi har til og med fået ryddet op og gjort rent ombord.