BIAK | Vi har efterhånden været her i Biak i fire uger. Det er langt længere end vi havde planlagt og selvom her er skønt og alle er søde, så mærker vi rastløsheden trække i os, for det er i virkeligheden næste stop Raja Ampat vi har drømt om i årevis.Vi har tre-fire dages sejlads herfra og vores afrejse har ændret sig løbende, først ville vi bare have ro de sidste dage med Julie, så drømte børnene om at blive julen over og nu er vi ramt af sygdom.Vi har reelt set gjort klar til afsejling i flere omgange først den 20, hvor vi i stedet udskød til efter jul. Så den 26, men til vores store Biak jul inviterede borgmesteren og hans familie os imidlertid med ud på en ø den 27 og så var den afrejse udskudt, for hvordan kan man takke nej til sådan en oplevelse? Det blev desværre kun Martin og Sonja der kom afsted, for Svend lagde sig med feber om natten, så han og jeg blev hjemme. Og den omgang opgradering har vi så haft fornøjelsen af de sidste par dage hvor begge børnene har haft feber, så nu bliver vores nytårsaften nok også fejret i Biak. Det er endnu en reminder om at det vigtigste ikke nødvendigvis er hvor man er henne, men de mennesker man er sammen med. Og her i Biak har vi det heldigvis godt.