GILI ASAHAN | Vi er kommet helt ned i tempo efter at vi har ramt den lille ø Asahan og vi har haft et skønt gensyn med Pelle fra Niord. Vi har ikke set Pelle siden Tonga for næsten et helt år siden, men vi ramte den perfekte dag til en genforening, for vi kunne fejre hans 61 års fødselsdag sammen. Vi bagte kanelsnegle, børnene lavede gaver og vi var inde på et af øens små resorter til middag. Ellers er de sidste 5 dage bare forsvundet i hygge, skoleopgaver og lidt praktik. Vi mødte en australsk familie med fire børn, som boede på resortet, så der har også været fuld gang i både leg og spil.Nå ja, vores Instagram er blevet deaktiveret, så for nu kan I kun følge med herinde. Det lykkedes mig at tale med en sød medarbejder fra Meta i går som sagde at der var sket en fejl og at han ville gøre hvad han kunne for at åbne den igen, så nu må vi se. Kryds fingre sammen med os. Nu har vi sagt på gensyn til Pelle, som flyver hjem til Sverige på lang sommerferie lige om et par dage og vi har sat kursen mod Nusa Lembongan, en lille nabo ø til Bali.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *