Passage

PASSAGE | Sejlturen fra Santa Marta i sidste uge var hårdere end vi havde forventet & vi endte med at gøre et sidste stop i Colombia, på den lille ø Tintipán.Sejladsen bød på langt mere vind end vejrudsigten havde forudsagt og med bølger ind fra en skrå vinkel, faldt både jeg og børnene søsyge om på sofaen. Vinden var kold og vi krøb sammen under tæpper og længdes efter vores cockpittelt, som vi kækt havde pakket væk. Martin klarede stort set hele den 24 timers sejlads selv, for at give mig lidt ekstra ro til at få styr på kvalmen.Ud på aftenen da mørket tog over voksede bølgerne og flere knækkede ind over hækken og sprøjtede alt i cockpittet til med saltvand. Selv vores køleskab rykkede sig ud og måtte rykkes på plads. Vi skød en gennemsnitsfart på 7,3 frem til om morgenen hvor vi sejlede i læ af Islas Rosarios & i løbet af natten satte vi fartrekort med 18,8 knob. Det føltes som en god beslutning da vi i stedet for at fortsætte smed ankeret i turkisblåt vand ud for den lille ø Tintípan.nn| ENG |nIt was a rougher passage than expected from Santa Marta last week & instead of going all the way we decided to have one last stop in Colombia at Islas Tintipán. The average wind was higher than what the forecast predicted & we had waves coming in from the side making it rolly. Both me and the kids got seasick and Martin ended up doing most of the sailing. The wind was cold & as it got darker the waves grew bigger splashing the cockpit again and again. Everything was falling around & even our fridge moved out of place. We had an average of 7,3 knots until morning & made a new topspeed record of 18,8 knots. ..