VI SØGER GASTER | Skal du krydse Stillehavet med os?Vi skal ud på vores længste sejlads til dato, vi skal krydse Stillehavet og leder efter 2-3 personer at dele oplevelsen med.PANAMA – GALAPAGOS – MARQUESAS~ slut APRIL – slut JULI 2024Skal du opleve Stillehavet med os? Mærke det magiske i at roen sænker sig ombord og at de små forandringer som månedens cyklus & havets skiftende farver kommer i fokus? Vi skal udover at krydse et ocean også opleve det rige dyreliv på Galapagos & de frodige Marquesas øer. Om osVi er en familie på 4. Martin 40, Amalie, 36, Svend 9 & Sonja på 6. Vi har solgt alt derhjemme og købt Elsa. Vi har sejlet fuld tid i snart 2 år. Vi krydsede Atlanterhavet i slutningen af 2022 og har det sidste år udforsket Caribien. Vi tager livet en dag af gangen og lever generelt livet langsomt. Vi elsker at dykke og snorkle og vi har både dykkerudstyr & en hel del forskelligt vandlegetøj ombord. Svend elsker derudover også at fiske. Vi lytter til utrolig mange lydbøger, er vilde med Harry Potter, vi elsker at se film og vi spiller rigtig mange spil både kortspil, brætspil og for børnenes vedkommende også især Minecraft.BådenVi sejler i vores 40 fods katamaran Elsa, en lagoon 400 fra 2017. Vi har opgraderet den med det meste for både god komfort & høj sikkerhed til at sejle off grid. Vi har watermaker, fryser, vaskemaskine, isterningemaskine og mange solceller. Båden er indrettet med fire kabiner & 2 toiletter, vi sover selv i det ene skrog og du vil som gast deles med 1-2 andre om gæstesiden med 2 kabiner og et toilet.Hvem er du?Vi leder efter en personer der bringer god energi med ombord, er eventyrlysten, initiativrig og som har lyst til at træde ind i vores familie og dele de store oplevelser med os. Du skal have mod på spil og leg med børnene, kan du også lide at lave mad så er det et klart plus. Du skal have en forståelse for at livet ombord på en båd er anderledes og at vi lever tæt. Du behøver ikke at kunne sejle, men du skal være åben og have mod på at lære nyt, da vi får brug for hjælp til at dele vagterne undervejs.Lyder det som noget for dig? Så skriv en PB til os for at høre mere om os, turen, datoer & omkostninger..