TURTLE CENTER | På naboøen Gili Meno besøgte vi det lille skildpadde center ‘Boulong turtle sanctuary. Det hyggeligste lille center hvor de passer på øens havskildpadder. Selvom havskildpadderne er beskyttede fra regeringens side er æggene ikke og der bliver tømt mange reder af lokale der spiser æggene på en sæson. Derfor gør centeret et stort stykke arbejde i at finde rederne, grave æggene op og passe og pleje de små nye skildpadder indtil de er klar til at blive sat ud i havet når de er mellem 5-8 måneder gamle.Vi fik en god lang snak med Roly der har arbejdet på centeret de sidste 5 år. Han fortalte både om livet på øen og om skildpadderne. De har åbnet en lille cafe ved siden af hvor vi fik frokost og morgenen efter kom vi igen for at se dem fodre skildpadderne og sætte fire små Hawksbill skildpadder ud til deres nye liv i havet.Svends første var ikke meget for at bevæge sig ud i havet, så til sidst kom den tilbage til sine venner i bassinet og han fik lov til at sætte en anden en ud i stedet. Det var ret stort at få lov til at holde de små dyr og sende dem godt afsted. Så krydser vi fingre for at de overlever (statistikken for små skildpadder er ikke så god) og vender tilbage til den samme strand for at lægge deres æg om 15 år.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *