Hvordan møder vi mennesker?Jeg er endnu engang blevet bekræftet i, at når vi møder folk med smil, ydmyghed og åbent hjerte så er det også sådan vi bliver modtaget.Nogle gange kan man blive fanget af frygten, forskelligheden og utrygheden. Især som verden ser ud i dag, men det er så uendelig vigtigt ikke at lade det overtage. Inderst inde er vi bare alle mennesker, der er så mange ligheder at fokusere på, frem for forskelligheder.Inden vi kom hertil havde vi hørt om en del der havde oplevet, at de havde haft ubudne gæster og at der var forsvundet ting fra deres båd om natten, her på Salomonøerne. Vi fik råd om at fjerne alt på dæk og låse det resterende fast. Det er ord på har hørt før på vores rejse og jeg er sikker på at den slags desværre findes mange steder, men det er heldigvis ikke den side af verden vi har oplevet gennem de sidste 3 års rejse. Heller ikke her på Salomonøerne. Jeg tror at vi med historierne i mente, viden om malariaudbrud, tung varme og mødet med folks uvante røde beetlenut tænder, et øjeblik, lod frygten tale og fik et lidt betænkeligt førstehåndsindtryk. Heldigvis blev det indtryk meget hurtigt gjort til skamme. Vi er blevet mødt med stor gæstfrihed, nysgerrighed, smil og vink alle steder vi har været. Den anden dag sad vi på en strand, med 92 årige John der fortalte fortællinger om sit liv og om hvordan han kun var 10 år da japanerne invaderede øerne. I dag da vi sejlede kom der en lille båd op på siden, med en ung fyr og en lille dreng. De ville bare høre om de ikke lige måtte komme op og se båden. Selvom det er korte og på papiret ligegyldige møder, et smil her og der, hjælpsomhed og en kort bemærkning, så er det møder vi bærer med os i vores hjerter. Det er lige netop de små møder som dem, der gør vores jordomsejling til noget helt specielt. Det er en gavmildhed og åbenhed jeg virkelig håber at vi en dag kan tage med os hjem.