For et år siden sad vi på Maldiverne. På en ubeskrivelig smuk paradis ø. I dag er vi sejlet ud af Danmark.Rejsen til Maldiverne var på en måde både afslutningen og startskuddet til vores forestående rejse. Det føltes som en afvikling af drømmen fordi vores plan egentlig havde været at sejle to måneder på vores gamle båd Babar. I stedet endte vi med at ligge i havn i Ishøj det meste af tiden, alt bådarbejde drillede, kattene tissede på madrasserne og vores planer måtte revurderes igen og igen. Da vi endelig var klar til at sejle afsted inviterede min far os med på en spontan tur til Maldiverne.Samtidig blev det startskuddet til noget nyt, for drømmen om en katamaran spirede og på Maldiverne kunne vi for alvor drømme. Vi kunne ligge på stranden og kigge ud på en katamaran. Mærke sandet imellem tæerne, nyde det krystalklare hav. Katamaranen lå lige der, det kunne lige så godt have været vores. Måske var det faktisk vores. Vi var ombord og mærke den og vigtigst af alt så mærkede vi glæden og roen ved at være i og omkring vandet. Om glæden ved kontakten med dyrene i vandet; rokker, hajer, skildpadder og fisk i alverdens farver. Og ikke mindst oplevede vi glæden ved at dele det hele med vores børn.Da vi kom hjem gik der ikke længe før vi kontaktede en ejendomsmægler, satte huset til salg, satte Babar båd til salg og forberedte vores jobs på at der snart ville komme en opsigelse.I januar skrev vi under på Elsa, i februar flyttede vi ud af vores hus, i påsken sejlede vi Elsa hjem fra Stockholm, ugen efter flyttede vi ind og de sidste to måneder har vi sejlet i Danmark. Ja og nu er vi her, i tysk farvand, med kurs mod verden..