Isla Cies er den fineste lille perle af en ø, med det blødeste lyse sand, krystalklart vand og stimer af fisk.Åerne er en del af en nationalpark bestående af flere øer og det kræver tilladelse for at sejle og for at ankre op. Der er vandrestier rundt på øen og vi fik gået to af ruterne og set øen lidt fra oven og oplevet de smukke rå klipper og træfyldte skråninger, som en kontrast til de små perler af sandstrande. Xaga, som også lå i bugten, viste os den fineste lille bugt hvor Sonja fik sin snorkeldebut og så både multer og stimer af småfisk. Det blev en kort første tur, men nøj det føles stort at hun overvandt sin frygt og oplevede det undervandsliv som vi andre sådan elsker.Igår aftes var der leg og hygge på stranden med besætningerne fra de svenske både Ayla (et glædeligt gensyn siden mødet i København tilbage i maj måned) og Fria og den finske båd Aegir. Det er alle både med børn ombord og det var skønt at se dem lege og bade på kryds og tværs, selv med forskellige sprog og aldersspænd på 5-14 år. Vi kneb os lidt i armen, for det var præcis aftner som denne vi drømte om hjemmefra, med hygge, leg, strand, varme og glæde.Det har været det perfekte sidste stop i Spanien. Nu er vi klar til at udforske lidt af den portugisiske kyst……..