Hej på bloggen!
Det er vores første indlæg herinde og en lille introduktion til baggrunden for vores rejse.
Vi har i mange år talt og drømt om langturssejlads. Faktisk talte vi om sejlads den første gang vi mødtes, til en 18-års fødselsdag tilbage i 2004.
I 2016 købte vi vores første båd Babar, en Beneteau Oceanis 500, for at føre drømmen ud i livet. Samme dag som prøvesejladsen opdagede jeg at jeg var gravid. Samtidig viste det sig, at båden var fyldt med osmose. Derfor måtte den en tur på værft og da Sonja var 14 dage gammel sejlede Martin båden hjem fra Gøteborg.
For mig var det en svær start med barn nummer to, sygdom og at skulle vænne mig til båden. Derfor blev den et symbol på en svær tid og ikke den drøm jeg havde forestillet mig og jeg følte mig aldrig rigtig glad og tryg i det. Men drømmen om langfart lurede stadig.
I sommers kiggede vi hinanden i øjnene og blev enige om at nu var det nu. Vi satte vores villalejlighed til salg, satte Babar til salg og satte jagten ind på en katamaran. Det har været nogle vilde måneder, med søgninger efter katamaraner, fremvisninger af huset og flytning ikke mindst.
Vi faldt over Elsa første gang i julen, men der var hun desværre allerede solgt og vi endte derfor med at byde på en lignende båd i Florida. Det lykkedes dog ikke, men samme dag, som vi afventede svar skrev de fra Stockholm at handlen faldt fra hinanden. Vi kørte op og så den samme uge og var helt vilde med den. I slutningen af januar skrev vi under på kontrakten.
Det har taget en del tid at få surveyen på plads, først var der udfordringer med Corona, så med is og sidst, men ikke mindst har det været svært at finde et sted hvor de kunne løfte en så bred båd. Det lykkedes dog endelig i torsdags og båden var heldigvis så fin og helt som den skulle være.
I morgen kører vi til Stockholm igen og går hele båden igennem med mæglerne, så vi kan lære den at kende og lære at sejle den. Nu nærmer eventyret sig.