GARDEN | Her på Hermit lever de af havet og det de dyrker på land. Deres kost består primært af cassava, sagu, kokos og fisk. Derudover dyrker de lidt forskellige grøntsager; bønner, chili, auberginer og frugter som appelsiner, lime, papaya (popo), bananer, ananas og melon.Heldigvis er øen frodig, så de kan have mange afgrøder i deres haver udenfor byen og de bytter indbyrdes med hinanden, men alle udefrakommende varer som ris, sukker, mel, krydderier, benzin, sæbe og alle de andre fornødenheder vi tager for givet, skal fragtes ind. Der er ingen steder lige at købe noget udover i Lorengau, 146 sømil væk, en tur som både er dyr og kan være farlig. Så selv de mest basale varer er en overdådig luksus for de lokale her.Caroline fortalte at det er måske 2-3 år siden hun sidst var i Lorengau selv, men hendes ‘søn´ Chris kom mens vi var der og han havde både diesel, ris og andet godt med sig, så det var derfor hun kunne byde os på ris begge gange vi spiste sammen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *