DIVE COMPRESSOR | Historien om vores dykkerkompressor er lidt af en saga og det hele har hængt os så langt ud af halsen, at vi ikke har kunne skrive mange ord om den. Men nu kører den endelig & Martin har fyldt de første flaskerVi købte kompressoren på Curacao tilbage i november sidste år, dengang var motoren elektrisk, men vi fik at vide at den helt plug´n´play kunne ændres til benzinmotor. Det viste sig så imidlertid ikke at være helt så let, for præcis den motor var ikke til at opdrive i hele Colombia. Martin var hele Santa Marta rundt og har talt med gud og hver mand. Vi besluttede at forsøge at køre den elektrisk og gik på jagt efter en større inverter, hvilken igen viste sig umuligt i Colombia. Vi fik bestilt en større inverter hjemmefra og bragt den til Panama, men trods opskaleringen i forhold til fabrikskravene kunne vi stadig ikke få gang i kompressoren, den kunne simpelthen ikke få strøm nok til at starte. Dykkerglæden forsvandt i takt med frustrationerne og ærligt blev det bare træls at vi havde købt den, den blev dyrere og dyrere og vi havde mest lyst til at kyle den overbord. I Panama lykkedes det dog endelig at få sendt den rette motor fra USA. Den passede desværre ikke helt, men med lidt snilde og en del frem og tilbage i forskellige butikker lykkedes det endelig at få den samlet til en benzindrevet dykkerkompressor.Nu er Elsa for alvor en dykkerbåd og vi er klar til at lægge alle frustrationerne bag os og i stedet se frem imod en masse fede oplevelser under havets overfladenn| ENG |nIn comments..#