CERRO KENNEDY | Vi har været på endnu en vandretur hen over weekenden. Sammen med de to andre børnebåde Ella & Starry Knight har vi kæmpet os til toppen af Cerro Kennedy for at opleve den fantastiske udsigt fra toppen. Vi forlod havnen 07.30 med kurs mod Minca, hvorfra vi skiftede til en 4×4 der tog os længere ind i Sierra Nevada nationalpark. Herfra begyndte vi de knap 13 km vandring op til vores overnatning for natten. Landskabet var smukt og vegetationen forandrede sig på forunderlig vis i takt med at vi bevægede os længere opad. De sidste km holdt hårdt, men vi nåede hostellet efter 5,5 time & alle børn fik hurtigt stablet et bål på benene. Det er den koldeste nat jeg længe har oplevet, vi puttede os godt sammen under de tynde fleecetæpper. Svend vågnede desværre midt om natten med hovedpine og kvalme. Vi krøb ud af sengen med tæpperne omkring os & efter en omgang opkast satte vi os i mørket på taget med den smukkeste stjernehimmel og udsigt til Santa Martas nattelys, inden uret vækkede de andre kl 04. Trods sit tidligere ubehag var Svend med på at opleve solopgangen over Colombias højeste bjerge Pico Cristobal Colon & Pico Simon BolÃvar (5.730). Vi satte afsted i mørket. De 3 km føltes utrolig lange i mørket og kulden og Martin & Sonja vendte om, men Svend & jeg klarede den & vi var oveni så heldige at blive lukket ind på den lille militærbase på toppen så vi virkelig kunne nyde den smukke udsigt til de snerige tinder og et hav af skyer. Da solen var stået op gik vi retur til hostellet, spiste morgenmad og pakkede os sammen inden vi begyndte den 13 km lange nedstigning. Det var en hård omgang, men selv med gele ben holdt begge børn humøret oppe og vi klarede den med kun lidt snyd. Med knap 4 km tilbage passerede en bil os og da Sonja snublede og faldt da hun trådte til side for at gøre plads spurgte han om vi ikke ville have et lift ned. Det sagde vi ja tak til og bumlede ellers i sneglefart forbi de andre som havde været en del hurtigere end os. Jeg er temmelig stolt af os alle fire.nn| ENG |nWe have been on another hike, together with the two other kids boats Ella & Starry Knight we hiked to the top of Cerro Kennedy to see the spectacular view from the top. It was a beautiful hike, through a landscape & a vegetation of great variety. It was tough 13 km, but we made it to the hostel after 5,5 hours. The sunset from there was beautiful with a scenic view to both Santa Marta & Barranquilla. But it was freezing cold and even cuddling up together in the bed we were all very cold. Svend woke up in the middle of the night feeling sick and had to throw up. We packed ourselves in the blankets and went to the rooftop to watch the stars. At 4 the others woke up too, to get ready to walk another 3 km to the top to watch the sunrise. It was tough but we made it and we were even lucky enough to be invited into the military base for an even better view. It was stunning, the sky covered mountains & a sea of clouds. After sunrise we made it back to the hostel, had breakfast and packed our things before heading the 13 km back down again. We all had a bit jelly legs, but the mood was fairly good. We did cheat a bit at the end as a car passed us with around 4 km left & asked if we wanted a ride. But I am still very proud of all four of us!