BOKUDA | I går var vi på visit hos Bokuda for at se det hus han er ved at bygge. Vi har mødt Bokuda i butikken & på tankstationen hvor han arbejder. Han har altid et stort smil på læben & hilser os kærligt med fistbombs. Da vi sorterede ud i børnenes tøj & legetøj forærede vi ham et par poser, da vi vidste at han havde en datter på 5. Hende legede Sonja med tilbage i december da vi var til skolens juleafslutning og Sonja ville rigtig gerne lege med hende igen, så han inviterede os hjem på besøg i frokostpausen. Det viste sig at han også havde en søn på 10, som desværre var i skole, en på 18 og en voksen søn der er politimand i Toulouse i Frankrig. Lige nu bor de alle fire hos hans mor, mens han bygger sit hus. Huset ligger lige ved kirken, med udsigt til havet, men han er med egne ord ikke troende. Ikke kristent i hvert fald. Det er kun halvt bygget, men forhåbentlig kommer materialerne med næste forsyningsskib, så han kan komme videre med projektet. Det var en hyggelig eftermiddag, selvom der med vores lidt ubehjælpelige fransk er en sprog barriere. Men vi hyggede os og han fortalte om livet herude, om dengang han var i militæret og boede på Hiva Oa (hvor de fleste af hans tatoveringer er fra) og om det at skulle give slip på sine børn når de skal til Tahiti på skole. Børnenes mor bor, som vi forstod det, på Tahuata, Marquesas, hvor hun er fra og for os er det svært at forstå, men familie livet er bare anderledes herude. Vi skal efterhånden snart sige endeligt farvel til Fakarava og Bokuda er et af de mennesker jeg kommer til at savne.nn| ENG |nYesterday we visited Bokuda to see the house he is building. We have met Bokuda in the store & at the gas station where he works. He always has a big smile on his face & greets us lovingly with fistbombs. When we sorted out the children´s clothes & toys, we gave him a couple of bags, as we knew that he had a 5 y.o daughter. [Continued in comments].