BALI | Tiden på Bali har budt på lidt af hvert og vi må nok erkende at den luksus følelse man har når man kommer flyvende ind ikke helt er den samme når man kommer i båd. Brunt uroligt vand i ankerpladsen, bøvlede adgangsforhold og overpriser var det vi blev mødt med i Serangan. Ikke lige det sejlerliv vi drømte om at vise vores gæster. Det blev derfor til en uge i havn og selvom vi så ikke fik sejlet sammen med mine søstre og min kusine, så fik vi heldigvis stadig oplevet Bali sammen. Det er klart det mest turistede sted vi har besøg i Indonesien, men man mærker stadig indonesernes varme, specielle lokale møder og fine stunder midt i kaosset. Især hvis man bevæger sig bare lidt udenfor turistvejene. Nu har vi lagt Bali bag os og sat kursen nordpå mod Borneo, vores sidste stop i Indonesien på den her rejse.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *