På vores vej op igennem Melaka strædet gjorde vi holdt ved byen Melaka.
Malaka har en lang historie, som knudepunkt fra handel i Sydøstasien. Tilbage i 1500 tallet blev det først koloniseret af Portugiserne, så overtog hollænderne i 1600 tallet og til sidst Englænderne, som styrede byen frem til 1957. Byen har derfor både en blodig historie og er præget af meget forskellige kulturer og ikke mindst arkitektur.
Byen har været på Unescos verdensarvsliste siden 2008 og det kan jeg godt forstå. Den er både smuk og utrolig hyggelig, med sine små lave huse og kanalen der snor sig igennem byen. Men det sagt så føltes det virkelig også turistet og selvom jeg godt kunne have forvildet mig rundt i de små gader længere tid. Så føltes det også fint bare at have en enkelt dag i byen.
Vi smed anker foran den smukkeste moské, den flydende moské. Arkitekturen føltes pludselig helt anderledes end mange af de andre moskéer vi har set. Vi fik dog ikke besøgt den, men den var meget smuk udefra.
Vi besøgte derimod de to museer ‘Muzium Istana Kesultanan Melaka’, som er en rekonstruktion af sultanens palads tilbage i 1400-tallet og så ‘Samudera museet’ som er en rekonstruktion af det portugisiske skib Flor de Mar, som sank ud fra Sumatra med alle sultanens skatte ombord. Vi har været på virkelig mange fede museer og de her to er nok ikke dem vi kommer til at huske mest, men det har nu alligevel sjovt at se.
Ellers vandrede vi bare lidt rundt og sugede byen til os. Vi nød udsigten fra ruinerne af den gamle katastrofe og vi besøgte den hollandske plads, som er omkranset af røde bygninger og nok det mest ikoniske ved byen. Da vi var i Legoland havde de lavet pladsen som en del af deres miniland, hvor alt var lavet af Lego. Det var derfor ret sjovt at kunne se det rigtigt efterfølgende.
Byen er fyldt med farverige og højlydte cykeltaxier i alle mulige forskellige temaer, der understreger lidt hvor turistet det egentlig er.
På den anden side af floden er smalle gader, med små lave huse i smukke farver og med butikker, caféer og hoteller. Vi spiste frokost i et af de små huse, på den lille grønne oase Baboon café, som åbnede sig op som en forunderlig blanding af café og et forladt hus, hvor planterne havde taget over.