Panama

De små palmeøer i San Blas har længe været en drømme destination for os begge. Området har delvist selvstyre og tilhører den oprindelige befolkning Kuna indianerne. Det er et af de mest særlige steder vi har besøgt, lige der midt i Caribien. Vi havde en helt magisk tur op igennem de mange øer og især Mulatupu har en særlig plads i vores hjerter efter at vi fik gode venner der. Vi var inde for at se den lille ø og mødte en masse skønne børn. Pludselig var Sonja væk og det viste sig at hun var løbet afsted med hjem til den ene pige. Hendes familie bød os indenfor og de kommende dage brugte vi sammen, de viste os rundt og vi forsøgte at kommunikere på en blanding af skolespansk og håndfagter. Men det gjorde ikke noget, det var bare fantastisk hyggeligt.

Derfra sejlede vi videre til øer der lignede noget fra lottos reklamer, badede og nød livet inden vi fik besøg af først vores venner hjemmefra og derefter mine forældre. Vi fuldendte vores sejlads langs Panamas Caribiske kyst ved at besøgte Bocos del Toro, inden vi vendte tilbage til San Blas. Vi var på jungle vandring og se næsebjørne og aber.

Inden vi endelig var klar til det store skelsættende mål; Panama kanalen. Sejladsen gennem kanalen føltes på en gang som noget kæmpe stort og blot endnu en sejlads. På Stillehavssiden besøgte vi Perleøerne, udforskede byen og provianterede i en uendelighed for at gøre klar til vores store Stillehavskryds.