Colombia

At ankomme til Colombia føltes så anderledes end Caribien, kulturen er anderledes, sproget, duftene, bygningerne. Det føltes så spændende og skønt. Vi lagde ud med at være småsyge, men fandt hurtigt ud af at marinaen var fyldt med børnebåde med børn i samme alder som Svend og Sonja.

Det nærmede sig jul og den ene båd spurgte om vi sammen med 4 andre børnebåde ville være med til at leje et hus i bjergene hen over julen. Det blev til et par dage sammen jeg aldrig glemmer. Sammen med besætningerne fra Gambler, Ella, Starry knights & Linneae holdt vi den mest magisk jul, fyldt med leg, hygge, badning og god mad. Alt spillede bare og det var utrolig hyggeligt.

Vi besteg et bjerg for at se solopgang, besøgte Tayrona nationalpark og havde det skønt.

Vi tog bussen til Cartagena for at opleve byen og havde nogle skønne, men meget varme dage. Da vi kom retur blæste vi inde i havnen og nåede derfor desværre ikke at indhente de andre både, som vi ellers hyggede os med i Cartagena. Vi skulle proviantere inden vi var klar til Panama og derefter ramte vinden. Da vi endelig havde god nok vejrudsigt til at forlade havnen var endnu en uge gået. Sejladsen mod Panama blev hårdt alligevel, med kæmpe bølger og utrolig meget vind, så vi søgte ly på den lille ø Tintipan sammen med en anden båd.

Det viste sig at være et skønt stop. Tintipan er verdens tættest befolkede ø, den er lille bitte og der er faldefærdige bygninger over alt. Det er et både smukt og fascinerende sted. Vi lå i en smuk bugt og mødte en fisker, som tog os med ud for at fange hummere og lærte børnene at fiske med harpun. Han viste os også den vildeste morrild midt i natten og hanekamp i landsbyen. Vi fejrede Svends fødselsdag der og dagene bekræftede os i at det uplanlagte nogle gange er det mest magiske.