Efter så længe på Saint Martin og en sejlads igennem det caribiske hav føltes det helt fantastisk at ramme smukke Bonaire. Det er et sandt paradis under havets overflade, med helt fantastisk snorkling og dykning.
Den lille by er hyggelig og stemningen på øen er rara og afslappet. Vi lejede bil sammen med Martins forældre, som var på besøg og oplevede øens vilde æsler, saltmarkerne og vi surfede i den indre lagune.
På Bonaire ligger man for bøje og man ligger ovenpå de smukkeste koralrev, så man på stille morgener kan opleve et levende akvarium med kaffe i hånden. Det var virkelig et magisk sted og jeg tror godt at vi kunne have brugt meget længere tid på øen, men med en fast bøjepris, så gav det også mening at sejle videre og opleve lidt af Curacao, mens vi havde farmor og farfar ombord.