ELSA FOR SALE | Der er sket en hel del i kulissen de sidste par uger og nu er vi endelig mere eller mindre klar til at løfte sløret. Vi har taget tilløb til det længe, men nu er det endelig en realitet.
Vi har sat Elsa til salg.
På mange måder har det været en sværere proces end det at tage afsted i første omgang og det bliver et vemodigt farvel til båd Elsa og det her frie flydende liv. Samtidig er vi klar til næste kapitel – så vi fokuserer på at sende Elsa videre med al vores kærlighed, så hun kan danne rammen for en ny families drømme.
Så kender du nogle der står og drømmer om langturssejlads, så send dem endelig i vores og ikke mindst Elsas retning.
I kan læse meget mere om salgsannoncen for Elsa på den dedikerede salgsside: avanoa.dk/elsa