Barbados

Selvom vi til dels alle havde fornemmelsen af at vi kunne være fortsat videre efter vores Atlanterhavskryds, fordi vi havde en fantastik tur, så var det ret magisk af både se og dufte land, efter 16 dage til søs. Desværre nåede vi ikke ind i tide til Barbados maraton, ellers havde Frederick sværget at han ville løbe det. Vi nåede dog heldigvis frem til at tage imod mine forældre, som ankom allerede dagen efter at vi kom i land.

Bridgetown var en underlig størrelse, på en måde kun gearet til de store krydstogtskibe, for ikke andet end KFC havde åbent om aftenen. Jeg tror at jeg naivt havde forestillet mig svajende palmetræer og hvide sandstrande a la en lotto reklame. Det fik vi også en bid af, men ikke helt så meget som jeg havde drømt om. Øen er en underlig blanding af meget forfald og enormt poleret. Men stemningen var skøn, laid back og vi havde nogle skønne uger.

Det var dejligt at få fast grund under fødderne og vi hyggede os med både Frederick, mine forældre og ikke mindst alle de andre danske både. Vi holdt en samlet julefrokost og fejrede vores vellykkede oceankryds, vi fik smagt lokalrom, stegt flyvefisk og set grotter.