Fra Scheveningen Med Kurs Mod Zeebrugge

Vi er på vej videre fra Scheveningen med kurs mod Zeebrugge. Vupti et nyt land.Vi havde ellers tænkt, at vi skulle blive i Scheveningen et par dage, for Martins studiekammerat Koen bor her og vi har hygget os og havde flere planer, men så ændrede vejrudsigten sig og dermed også planerne. Men vi har heldigvis både fået set havnepromenaden i Scheveningen og cyklet rundt i Haag.Vi fik også lidt spænding med fra Scheveningen, først blev vi vækket i nat af en båd som skulle udenpå os og da vi skulle sejle imorges fik vi fortøjningsline i skruen.Først blev vi vækket af en fra havnen, som skulle tage imod fortøjninger. Han skiftevis undskyldte og bandede, for at de havde vækket os, men det var vist meget godt at vi var flere til at tage imod, for de var vist lidt trætte.Vi havde egentlig planlagt at sejle ud kl 8, for det passede bedst med strømmen, men vores nye nabo skulle lige op og hente diesel og bagefter havde de problemer med deres start batteri, så de ikke kunne få motoren igang. 8.45 havde vi ikke mere tålmodighed og så blev vi enige om at sætte deres fortøjninger ind på fiskebåden som vi lå udenpå, så vi kunne sejle. Vi gled stille og roligt forbi og bedst som vi tænkte at alt gik som planlagt så gik deres ene fortøjning i vores skrue. Vi fik slukket med det samme og det lykkedes heldigvis at få den fri efter lidt moslen, uden at skulle i vandet. Jeg tør vist godt sige at vi fik bandet lidt da vi gled ud af havnen. Samtidig så fik vi bekræftet at vi ikke behøver være så usikre på os selv, for vi har faktisk temmelig godt styr på det hele i forhold til så mange andre.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *