DRAMA | Her til morgen var bugten stille, men midt i madlavningen igår aftes blæste det kraftigt op, vinden vendte & pludselig var vi faretruende tæt på en anden båd. Ingen af os havde set det komme og vi så forvirrede på hinanden, har vi drevet eller hvad er der sket?Martin skyndte sig at tænde motoren og plotteren, så vi ikke kom tættere på & så vi kunne se hvad der var sket. Imens hoppede jeg i gummibåden for at få den sat fast og hejst op på plads. I det vi trækker den op springer sokken på rebet imidlertid & sætter sig fast i vores davider. Så står vi der, med en gummibåd vi ikke kan få op, tiltagende bølger og godt med vind. En ulykke kommer sjældent alene. Ned igen, gummibåden af, et ekstra reb i og så på siden, så vi kunne få hevet ankeret op. Krogen på vores anker, drillede selvfølgelig også, men det lykkedes heldigvis at få det op til sidst. Vi lagde os nogle meter længere frem og smed mindre kæde ud denne gang. Så var der heldigvis ro på & tid til aftensmad, men oplevelsen sad alligevel lidt i kroppen, for hvad skete der egentlig lige?Umiddelbart ud fra vores track på plotteren så det faktisk ikke ud til at vi har drevet, som vi først lige blev bange for. Måske havde vi mere kæde end dem der lå bagved os og dermed er vi kommet tættere på end vi havde kunnet forudse da vinden skiftede. Vi finder nok aldrig helt ud af det, men det var noget af en første middag vores nye søde gaster fik lov til at opleve.nn| ENG |nThis morning the bay was quiet, but in the middle of cooking last night it blew up strongly, the wind changed & suddenly we were dangerously close to another boat. Neither of us saw it coming and we looked at each other confused, have we drifted or what happened? Martin hurried to start the engine and the plotter so that we didn´t get any closer & so we could see what had happened. In the meantime, I jumped into the dinghy to get it fixed and hoisted into place. However, when we pull it up, the sock jumped on the rope & got stuck in our davids. So we a dinghy we can´t hoist, increasing waves and good wind. An accident rarely comes alone. Down again, the dinghy off, an extra rope in and then on the side so we could get the anchor up. The hook on our anchor also teased, of course, but luckily we managed to get it up in the end. We moved a few meters further forward and threw out less chain this time. Fortunately, there was peace and time for dinner, but the experience still stuck a little in the body, because what really just happened? Immediately from our track on the plotter, it actually didn´t appear that we have drifted, as we first feared. Maybe we had more chain than those behind us and thus we got closer than we could have predicted when the wind changed. We will probably never find out, but it was quite a first dinner our new sweet guests were allowed to experience..