REFLEKTIONER | Angst er en naturlig følgesvend livet igennem, i større eller mindre grad. Det er en følelse det er let at lade sig begrænse af, men ved at tage afsted på den her rejse har vi samtidig taget et valg om at vores fremtidige valg ikke træffes på et grundlag af frygt. Vi lever så uendelig frygtpræget i disse tider med den ene dårlige nyhed efter den anden. Det gør mig vred at medierne, vores ledere, ja snart alle svælger i frygten. Jeg tror ikke at vores kroppe, vores celler, vores nervesystemer er gearede til det. Jeg tror at det gør os syge.For os blomstrede frygten i fuld flor den første onsdag i februar, men hånd i hånd med angsten kom også taknemmeligheden og kærligheden. Taknemmeligheden over at vi har hinanden, at vi har levet tæt sammen de sidste 3 år, at vi har været sammen om alt på godt og ondt og taknemmeligheden over alle de oplevelser vi sammen har haft. Frygten lurer stadig også selvom vi nu ved hvad der skete. Angsten er en naturlig ven, men jeg er meget bevidst om ikke at gå med ‘bare nu ikke´ eller ‘hvad nu hvis´ tankerne, for jeg ved med mig selv at der ikke kommer noget godt ud af at læne mig ind i frygten. Uvisheden er angstens bedste ven og selvom vi har fået en afklaring så er situationen stadig uvis, for vi kan ikke vide om det sker igen. At leve på en båd er i forvejen uforudsigeligt, nu er det på en måde blevet endnu mere uforudsigeligt. Men jeg vil ikke leve mit liv i frygt, vores liv i frygt. Jeg vil ikke lade det definere os. Jeg vælger i stedet at mærke ind i taknemmeligheden og kærligheden. Sammen vælger vi at se lyset midt i mørketâ¤ï¸. At leve er den mest sjældne ting i verden. De fleste mennesker eksisterer, det er alt.