SCHOOL | Den anden dag var de unge så søde at vise os rundt på skolen. Den åbnede op i 2019 og sikke en udsigt de har derinde, men med det sagt så må jeg indrømme at jeg er chokeret over hvor hærget og nedslidt den allerede er. Jeg blev virkelig ramt af de store forskelle mellem en kostskole her og hjemme i Danmark. Det føles på en måde så urimeligt at de her skønne skønne unge mennesker ikke engang har en madras at sove på, eller får mere end to måltider om dagen. For fanden hvor har vi det godt derhjemme og hvor ville jeg ønske at vi kunne give dem hele verden herude.De er allerede færdige med semestret for i år og går egentlig bare og keder sig og venter på det skib der skal sejle dem hjem til Manus. Meldingen var at det skulle komme i denne uge, men nu har vi lige hørt at båden ikke engang er sejlet fra fastlandet endnu. Så den kommer nok først om en uge eller to. Uvisheden har givet anledning til en del utilfredshed og vores første aften her havde drengene og lærerne et kæmpe skænderi, der endte ud i endnu mere hærværk. Jeg forstår dem godt, men hvor er det også trist og unfair at stå i en uvidenhed om hvornår de ser deres familier igen. Som de siger, så vil de jo bare gerne hjem. Jeg ville ønske, at der var nogle voksne som kunne tage lidt mere ansvar og at de havde bare lidt flere midler at gøre godt.