BACK PROBLEMS | Jeg har været så heldig at vi har mødt sande engle på vores vej og med deres hjælp har min ryg og iskias heldigvis langsomt fået det bedre. Da vi kom her til Flores fandt vi en australsk båd med to kiropraktorer ombord. Udover at være de skønneste mennesker, som vi har haft nogle helt fantastiske uger med, så har sessionerne hjulpet helt vildt meget på min ryg. De mange timers massage på Kaledupa fik løsnet op og de mange rettelser hos The Gathering har fået det hele mere tilbage på plads. Jeg er gået fra at være helt krumrygget til faktisk det meste af tiden at have lidt svaj og jeg kan gå uden støtte igen. Det er en langsommelig proces, men jeg glæder mig over de små fremskridt dag for dag. At have smerter midt i sit livs eventyr og på en båd der bevæger sig er ekstremt udfordrende, men jeg mærker samtidig så meget taknemmelighed over det her liv vi lever, de oplevelser vi får sammen og alle de mennesker vi møder på vores vej. Og selvom det er hårdt så ved jeg at alt er lige som det skal være..

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *