Vi har lige haft den vildeste oplevelse på vores sejlads fra Gili Asahan til Nusa Lembongan. Martin spottede en kæmpe klumpfisk i overfladen. Vi troede først at det var en manta ray, men nej endnu endnu bedre en mola mola! Det har været en kæmpe drøm at se sådan en, måske faktisk siden vi besøgte Bali sidst for 14 år siden. Vi nåede alle at se den ligge der i solen i overfladen inden børnene og jeg smed tøjet og fandt masker frem og hoppede i. Og lige der på stigen nåede vi at se den lige 2-3 minutter inden den dykkede ned i dybet og forsvandt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *