ORANGUTANGER & NÆSEABER | Vi har haft de mest fantastiske dage i Borneos regnskov. Vi havde tre nætter ombord på en lokal klotok båd, hvor vi bare gled langsomt ned af floden ind i Tanjung Puting National Park mens vi spottede den ene abe efter den anden. Orangutanger der vågner i deres reder før de svinger sig i træerne, flokke af næseaber der brøler og spiser i trætoppene, makak aber der leger tagfat. En krokodille der soler sig dovent på en træstamme og en gibbon abe der svinger sig elegant igennem junglen som var den Spider-Man. Alt sammen omsluttet af den summende lyd af cikader, duften af regnskov og en dyb kropslig fornemmelse af grund lykke.Vi var heldige at vores besætning alle var skønne mennesker. Især vores guide Saiful var genial med børnene, men også dæksdrengen Dennis tog vores børn ind. De lavede begge sjov, legede og spillede kort og de gjorde turen helt uforglemmelig for os alle.